Vi ankom
til Safari Camping, fredag den 2. Oktober
2010 og selve tjek ind var en smule
forvirret for det var en ung skoledreng som
passede butikken og det var allerførste dag
og vidste ikke meget om noget som helst, men
vi fandt os en plads i læ af nogle høje
træer. Det blæste kraftigt og derfor valgte
vi muligheden for læ, fremfor udsigt over
pladsen. Vi havde meget svært ved at få
vognen i vater, for selv om det ikke virkede
sådan, så var pladsen meget ujævn og mange
fastliggere havde da også stolpet deres
vogne grundigt op. Om søndagen så vi
forøvrigt nogle norke campister i
Autocampere som måtte sænke deres støtteben
og nok engang lærte vi noget nyt, for vi
vidste slet ikke at autocampere også havde
støtteben.
Bade og toilet forhold var vi ikke imponerede over. Der var en sæbedispenser til samtlige håndvaske og en håndtørrer og det værste af det hele var at de også skulle bruges af brugere af handicap toilettet, som så tillige lå udenfor, ved indgangen, så det på overhovedet ikke hensigtmæssigt. Der var heller ikke sæbe og håndtørrer i baby rummet, yderst mangelfuldt...
Lørdag aften
ville vi lave mad i fælleskøkkenet, men
opdagede at det kostede 5 kr. for 20
minutters strøm og med gamle kogeplader,
ville det tage en rum tid alene at få
kartoflerne i kog, så det opgav vi helt
og aldeles.
Toiletter og
badeforholdene var ikke så velholdte og det
syntes vi bestemt ikke om. En ting som
undrede os meget, var at der ikke var
papirholder ved hverken håndvaske eller på
selve toiletterne. Der var en fælles i
baderummet og så måtte man gå fra sit
toiletbesøg og ind i baderummet for at vaske
hænder, noget som vi bestemt ikke anså som
særligt hygieinisk. Desuden fandtes heller
ikke papirholder i hverken handicap toilet
eller baderummet til børn.... Skidt,
skidt...
Lørdag
eftermiddag gik vi op i butikken igen
for at få nogle informationer om
området, men kun for at erfare at en
anden ung skoledreng havde overtaget
pladsen i butikken og hans viden om sin
hjemegn, kunne ligge på et meget lille
sted, så vi opgav og gik selv på
opdagelse i området.
Trods det til tider barske vejr, så var Rebild Bakker, eller som det nu så flot hedder - Rebild National Park - et imponerende skue og vi havde nogle gode ture i området, men fandt hurtigt ud af at det bestemt ikke var "Asta-land", men alt den lyng og hendes gulvlange pels, så lignede hun hurtigt et "børsten-binder" hund og hun syntes ikke det var sjovt med alt det tingel tangel i pelsen. Og hun er til tider en del på vagt, så det store statuer ved indgangen, af blandt andet Viktor Borge, blev taget vagtsomt i åsyn og der blev brummet en smule af dem, for de var så utroligt naturtro at man næsten kunne høre dem trække vejret.
Søndag var
campingfatter så tilbage "på pinden" og
så var der helt anderledes styr på
tingene og det var rart. Vi kunne
desværre ikke blive hele ugen som
planlagt, for dagen forinden, om
lørdagen, meldte mulige købere af
campingvognen deres ankomst, for vi
havde en måneds tid forinden sat vognen
ti salg og det endte med at de købte
campingvognen, så det viste sig at
Safari Camping blev en milepæl for os og
den sidste som ejere af "Adriane". En
smule vemodigt var det faktisk.....

