
Når vi er afsted på tur med campingvognen, så kan vi bedst lide at alt ikke er så planlagt og da vi skulle på sommerferie i 2010 vidste vi ikke hvor første overnatning skulle være. Vi skulle forbi Asta's opdrættere på vej sydover og lånte deres pc og fandt så Camping Am Stadtwaldsee i Bremen.

Det var lidt et problem at få lov til at overnatte på campingppladsen, da vi havde vores hund med. Pladsen havde en politik med hvor mange hunde der måtte bo på pladsen og normalt ville det nok ikke være et problem, men sammen weekend som vi ankom, var der den årlige meget store internationale hundeudstilling i Bremen, men efter lidt snak frem og tilbage og fordi vi kun skulle overnatte, blev vi tjekket ind og kunne lade roen falde over os, hvilket efter en lang dag i bilen, var ret tiltrængt.

Det var ikke en plads vi sukker efter at besøge igen, da den lå i Bremens støj og den var mærkbar, men de ting ting til trods, så roser vi den som roses bør, for der var pinligt rent på pladsen og toiletbygningen var superflot, meget velholdt og hele tiden ren og behagelig.
.jpg)



