Gl. Estrup Slot eller som det officielt hedder nu - Gl. Estrup Herregårdsmuseeum, ligger ikke langt fra Randers.

HISTORIEN OM GL.ESTRUP

Gammel Estrup nævnes første gang i 1340, som en borg kaldet Essendrup, men den blev ødelagt i 1359. Der er ved arkæologiske udgravninger konstateret bygningsrester fra 1300-tallet, men de ældste dele af den nuværende bygning stammer fra ca. 1490. Bygherren var den stridbare Lave Brock, der nok havde brug for en fæstning i sine kampe med sine rivaler, slægten Rosenkrantz på Bjørnholm (i dag Høegholm). Denne borg var en såkaldt vandborg, hvor voldgravens vande gik helt ind til husets sokkel. Bygningen stod antagelig som et firefløjet anlæg, hvor adgangen skete via en port i nordfløjen. Vestfløjen havde på gårdsiden en pragtfacade med spidsbuede vinduer, hvis omrids stadig står tydelige i murværket i dag.

kilde: Wikipedia.com





Som Gammel Estrup fremtæder i dag, er den især resultatet af den ombygning, som Lave Brocks oldesøn Eske Brock lod foretage i årene efter 1616. I dette år afkøber han sine medarvingers anparter i gården og bliver eneejer. Han lader vestfløjen ombygge ved en Mathias Bygmester, som forinden havde bygget nyt tårn og våbenhus på Auning Kirke. Måske var Eske Brock så tilfreds med resultatet her, at han lod bygmesteren fortsætte i den samme stil ved arbejderne på Gammel Estrup. I al fald får det nye porttårn på Gammel Estrup også den noget gammeldags gotiske kamtakkede gavl med blændinger. De nye stor vinduer, som udhuggedes i murene er dog typiske renæssancevinduer med kurvehanksbuede spejl.

SLOTTET


















Biblioteket var ganske imponerende og var indrettet i et tårnværelse, så der var bøger fra gulv til loft 360 næsten 360 grader rundt.


MUSEET & OMGIVELSERNE

pløjning gennem tiderne...først med heste og senere med mejetærskeren - her en Dronningborg Mejetærsker fra Randers.

Disse udstoppede kreaturer er lavet så naturtro at man næsten kan lugte komøget i stalden... og da jeg stod og kiggede på svinene tv. kom jeg til at tænke på nutidens moderne svinehold og det gav mig et lille stik i hjertet at tænke på. Moderne svinehold er indrettet kun med tanke for kroner og ører og slet ikke på grisens naturlige livstil.






Omgivelserne er så smukke på Gl. Estrup og man kan få meget tid til at gå i haven og køkkenhaven.

Heldigvis er Gl.Estrup ikke langt fra Randers hvor vi bor og jeg ser frem til at komme tilbage snart igen.

Der foregår ne mængde arrangementer hele året rundt, men specielt ser jeg frem til at gå i parken om foråret og sommeren med kameraet klar til "skud".